Clerkenwell Design Week London

FOREDRAG OM DESIGN – INSPIRATION, HÅNDVÆRK OG INNOVATION

Kl. 13.00 tirsdag den 22. maj vil Pergos ansvarlige for design og udvikling, Laurent Meersseman, sammen med designer Oke Nollet give en præsentation med udgangspunkt i emnerne inspiration, håndværk og innovation.

De vil sammen forklare den unikke designproces, der ligger bag, hver gang Pergo lancerer et nyt produkt – lige fra den første inspiration til sourcing af det originale træ samt den håndværksmæssige dygtighed og designteknikkerne, det kræver at skabe den perfekte struktur og farvebalance for hvert eneste produkt. De forklarer også nogle af de spændende tekniske innovationer, der er blevet introduceret, så Pergo kan skabe de unikke kollektioner.

PERGO VISIONBOX PÅ DOMUS

I forbindelse med Clerkenwell Design Week er der adgang til Pergo Visionbox via den nederste etage i Domus Showroom. De besøgende føres gennem en lille tunnel ind i Visionbox, hvor de kan få et grundigt indblik i Pergo-designprocessen.

Pergo Visionbox giver de besøgende en kinæstetisk designoplevelse, der er designet til at formidle kreativiteten og den håndværksmæssige dygtighed, som udgør basis for Pergos innovative, arkitektoniske gulvdesign. De besøgende får en oplevelse rent visuelt og lydmæssigt, som viser den rodfæstede designkultur, der findes hos Pergo; en kreativ tradition kombineret med passionerede designere, der udgør basis for Pergos historie om design og holdbarhed i den kreative og industrielle sektor med indretningsdesign.

Visionbox viser film med designteknikkerne sammen med inspirerende billeder. Inde i Visionbox løber der vand, som giver en konstant vandstrøm på overfladen. Formålet er at påvise laminatgulvets innovative vandafvisende evne. I området lige uden for Visionbox er der tre hoveddisplays med mood boards og inspirerende styling: "Urban Concrete", "Outside Inside" og "Pure Meets Glamour". De viser hver især designerens vision for Pergo i disse omgivelser.

PRAKTISKE OPLYSNINGER

Domus Clerkenwell Design Week

50 Great Sutton Street, London EC1V 0DF

http://www.domustiles.co.uk

www.clerkenwelldesignweek.com